Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

89 en klar Opløsning, der indeholder Stivelse. Anvender man for megen Stivelse i Forhold til Vandet, bliver det hele til Klister og kan ikke filtreres. At der findes Stivelse i den vandige Opløsning, kendes paa, at den ved Tilsætning af en Draabe Jodopløsning (Jod er et med Klor beslægtet fast Stof, der let opløses i Vinaand, Jodtinktur) farves mørke- blaa, en meget fin Reaktion for Stivelse. Farven forsvinder ved Opvarmning men kommer igen ved Afkøling. Baade ved Indvirkning af Syrer og Fermenter gaar Sti- velse let over til andre Kulhydrater. Man kan vise dette ved følgende simple Forsøg: En Spatelfuld Stivelse over- hældes i en lille Skaal med ca. 15 cm3 Vand, hvortil der sættes en halv Snes Draaber fortyndet Svovlsyre. Opvarmes nu til Kogning, vil Stivelsen først forklistres og derpaa ved fortsat Kogning (under Omrøring) gaa i Opløsning og om- dannes til Druesukker. Efter 2—3 Minutters Kogning prø- ves Opløsningen med Fehlings Vædske og giver da en meget kraftig Reaktion. Det er under Maltose nævnt, at Stivelse ved Indvirkning af Fermentet i Malt, Diastase, ved passende Temperatur omdannes til en Blanding af Maltose og Dekstrin. Nu fin- des der i Spyt et sukkerdannende Ferment, Ptyalin, der kan omdanne Stivelse til Druesukker, hvilket kan prøves saaledes: Man tager en Spatelfuld Stivelse i Munden, gen- nemvæder det hele med Spyt og spytter det dernæst ud i en lille Skaal, der derpaa henstilles Vs—1 Time ved 40—50° (f. Eks. oven paa et Vandbad eller en Kedel med Vand, hvori Vandet holdes opvarmet uden at koge). Hælder man dernæst lidt Vand i Skaalen og filtrerer, vil Opløsningen vise en tydelig Druesukkerreaktion med Fehlings Vædske. Stivelse anvendes først og fremmest som Næringsmiddel, dernæst som Udgangspunkt for Fremstillingen af Spiritus^ endvidere til Stivning af Tøj, til Klister, til Fortykkelse af Farver, i Husholdningen og til mange andre Ting.