Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

JESUS FRA NAZARET. 89 X. Fire Hundrede Aar efter Sokrates træffe vi hos Israelitterne i Jesus fra Nazaret en Personlighed, der, saaledes som han skildres i det ny Testamente, fra en enkelt Side set er Læreren, „Mesteren,“ men gennemfører Opdragelsens Idé ud fra et Synspunkt ganske modsat Sokrateses. I visse Henseender ligne de hinanden. Begge bevæge de sig i Folkeskarerne og gribe enhver Lejlighed til at samle Tilhørere om sig, om end Sokrates holder sig inden for Hovedstaden Atens Mure midt i Dannelsens Centrum, medens Jesus mere ubunden vandrer om med sine nærmeste Disciples lille Flok i hele Galilæa fra Landsby til Landsby, talende, snart i Synagogerne paa Sabbaten, snart under aaben Himmel fra en Høj eller fra et Skib ved Galilæersøens Bred, til Mængden, der samler sig ved Rygtet om hans Komme, snart under Tag hos Venner, hvis Huse han besøger som Gæst. Begge har den elektriske Evne til at paavirke Mennesker, hos Sokrates væsentlig en negativ Elektricitet, hos Jesus en positiv, og naar hans Ord lyde: „Kommer hid til mig, alle, som arbejde og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile,“ saa lyde de ikke forgæves, alle Toldere og Syndere holde sig nær til ham for at høre liamJ), og Folk forsamledes til sine Tider om ham i saadanne Skarer, at han maatte stige ud paa et Skib og tale, medens de stode paa Landet ved Søen2) og forundrede sig over hans Lærdom8). Begge ere de dernæst i Opposition, om de end paa Grund af de forskellige historiske Forhold, hvorunder de leve, vende sig i modsat Retning. Idet de begge ') Luk. 15, 1. 2) Mark. 4, 1. 3) Matt. 7, 28.