Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
JESUS FRA NÄZABET.
lighed og Kraft, og Israelitten var vant til at fastholde sit Livsindhold i denne Lovens og Reglens Form og bøje sig under det, der stod skrevet. Ogsaa Jesus griber denne tilvante Form og udtaler sig i korte Kærnesprog, simpelt og ensformigt byggede, skikkede til at gaa fra Mund til Mund uden at forvanskes. Det ny Testamentes Fortællinger om ham indeholde en Fylde af saadanne fyndige, rammende Udsagn, der stile lige løs paa en Sandhed og kaste Lys over et helt Livsomraade. Han taler om Livets Maal: „Søger først Guds Rige og hans Retfærdighed,“1) og om Umuligheden af at dele sin Vilje: „Ingen kan tjene to Herrer.“2) Han taler om de forskellige Livshensyns gyldige Krav: „Giv Kejseren det, som Kejserens er, og Gud det, som Guds er,“3) og om den resolutte Energi, der lader Hensynet til det væsentlige sejre over Hensynet til det uvæsentlige: „Lad de døde begrave deres døde;“4) om den ubetingede Ærefrygt for Sandheden: „Eders Tale skal være ja, ja, nej, nej,“5) og om Kærlighedens gennem Selverkendelse styrkede Overbærenhed: „Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes.“6) Han hævder den personlige Udviklings væsentlige Forrang: „Hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl,“7) og Ydmygheden som Personlighedens højeste Indhold: „Hvo sig selv ophøjer, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøjes,“8) men peger tillige paa den Dobbelthed i Personligheden, der gør Sejren over sig selv vanskelig: „Aanden ér vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.“9) Dernæst former han
') Matt. 6, 33. 2) Matt. 6, 24. 3) Matt. 22, 21. 4) Matt.
8, 22. 5) Matt. 5, 37.- 6) Matt. 7, 1. 7) Matt. 16, 26. 8)
Matt. 23, 12. 9) Matt. 26, 41.