Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JESUS FRA NAZARET.
95
sine Tanker i Billeder, for igennem Billedets anskuelige Træk at bane Vej for Tanken og lade denne slaa ned med saa meget større Virkning, som Fantasien arbejder med. Og disse Billeder sammensætter han af simple, for alle bekendte, fra det daglige Livs Erfaringer hentede Elementer. Han sammenligner sine Disciple med Saltet, som ikke duer til noget, naar det taber sin Kraft, og med Lyset, der ikke maa sættes under en Skæppe, men paa en Lysestage, naar det skal skinne for alle i Huset, ligesom han advarer dem mod at forkynde Sandheden paa urette Sted ved Billedet om Perler, man ikke kaster for Svin, som kun nedtræde dem med deres Fødder. Paa lignende Maade paaviser han Sammenhængen mellem Menneskets Handlinger og dets Vilje, ved at tale om Frugterne, der lære én Træets Natur at kende, saa man ikke tror at kunne sanke Vindruer paa Torne eller Figen paa Tidsler, og Sammenhængen mellem Livets Indhold og dets Form, ved at udmale Billedet af den ny Vin, som man ikke kan hælde paa gamle Læderflasker, naar man ikke vil se Læderflaskerne briste og Vinen spildes. Endelig udfolde Billederne sig til Lignelser, i hvilke Tanken træder frem med en Fortællings dramatiske Kraft og de ulærde Tilhørere føle sig saa meget mere hjemme, som Jesus i Lignelserne saa at sige træder inden for Døren hos dem og viser dem omkring blandt deres egne stadige Erfaringer. Palæstinas Vingaardsmænd ere straks med, naar de høre tale om Livet og Arbejderne i Vingaarden, og Agerdyrkerens og Fiskerens Færd og Iagttagelser maa mere end én Gang afgive lige saa frugtbare Emner til Lignelser, ved Siden af saa almenmenneskelige Forhold som Bryllupsfærden og Gælds-forholdet. Naar han bruger Lignelser, er det ikke blot, fordi