Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

98 VITTORINO DA FELTRE. at skille Form fra Indhold, saa at de ikke paa Barnevis blive hængende i Billedet og slet ikke naa ind til Tanken. Den moderne Tids Religionsundervisning frembyder paa mange Steder den misforstaaende Anvendelse af de to Fremgangsmaader, Sokrateses trivialiseret i Katekisa-tionen med Børn, Jesu i den mekaniske Indekserceren af hans Lignelsers enkelte Billeder. XI. Lad Overgangstiden mellem Middelalderen og den nyere Tid for et Øjeblik træde frem for vor Betragtning i en stor pædagogisk Personlighed. Lad os lytte til selve Tidsalderens Lovtaler for at udfinde, hvem den ofrer de højeste. Da en Munk fra Cremona, Jacopo da S. Cassiano, bad Eugenius IV om Tilladelse til at besøge en videnskabelig Anstalt i Mantua, sagde Paven, saa snart han hørte Forstanderens Navn nævne: „Gaa kun, min Søn, gærne overgive vi dig til den frommeste og helligste blandt alle nulevende.“ Og da den omtalte Forstander selv engang kastede sig for den hellige Faders Fødder, betragtede denne ham længe i tavs Beundring og udbrød til sidst: „Hvor stor en Sjæl bor der ikke i dette lille Legeme!“ Og vendt til sit Følge sagde han: „Tillod min Værdighed mig det, rejste jeg mig og gik denne i Sandhed store Mand i Møde.“ Vittorino Rambaldoni da Feltre var Mandens Navn. Den pavelige Legat Ambrogio Traversari skrev til den bekendte Humanist Niccolo Niccoli, at han aldrig i sine Dage havde set noget ædlere Menneske, og at Vittorino var Mantuas største Sjældenhed. Lionardo Dati, for hvem en af Vittorinos Disciple skildrede sin Lærer i et Brev, ønskede at blive ung igen for at ile til Fel-