Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

104 VITTORINO DA FELTBE. rette Virkning. Vittorino græd senere Glædestaarer, naar han saa paa dem, og kaldte den ene sin Herkules, den anden sin Akilles. Saaledes traadte den klassiske Skønheds- og Uafhængighedstrang allerede frem i hans Kamp med Legemets unaturlige Tilstande, Fedme kaldte han paa én Gang en Byrde for Legemet og, efter Pytagorases Udtryk, en tæt Sky om Sjælen, og uagtet Disciple snart strømmede til hans Opdragelsesanstalt, vedblev han selv at være Køkkenmesteren, der foreskrev Retternes Antal og Beskaffenhed, en Forsigtighed, som Tidsalderens ungdommelige Drift til at gaa ud over alle Grænser nødvendiggjorde. Af lignende Grunde forbød han al unødvendig Søvn, alle overflødige og den fri Bevægelse hindrende Klædningsstykker og al dorsk Kryben sammen omkring Kaminen ved Vintertid: klagede hans Disciple over Kulde, viste han dem ud i fri Luft. „Den gode Moder Jord“, sagde han, „yder Mennesket alt, hvad det behøver, saaledes ogsäa Varme, naar det kun stamper dygtig i Jorden. Den Varme, Mennesket skylder Bevægelsen, er den behageligste, sundeste og varigste, fordi den udbreder sig ligelig over alle Legemets Dele. Ved Ilden blive kun nogle af dem, og disse tilmed altfor stærkt, opvarmede; det fremkalder Øjensygdomme, Snue og Hoste og nærer fremfor alt Dorskheden, denne Fjende af enhver ædlere Virksomhed. Legemsøvelser derimod opmuntre Aanden, styrke Sundheden og lette Fordøjelsen.“ Daglig lod han derfor sine Disciple øve sig i Ridning, Brydning, Fægtning, Bueskydning, Boldspil, Væddeløb og Svømning. Undertiden drog de ud paa Jagt og Fiskeri, til andre Tider ordnede han dem i to Skarer, lod dem fremstille en Træfning, storme Slotte og overrumple Lejre, og glædede sig, naar han hørte Luften genlyde af deres Jubel og saa dem for-