Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VITTORINO DA FELTRE.
111
Huse dermed. Midt paa Torvet stod hans antikke Billedstøtte af parisk Marmor paa et otte Trin højt Fodstykke. Digteren var iført Toga, holdt den højre Haand udstrakt, som om han talte, og en Rulle i den venstre. Om For-aaret samledes de unge Mænd og Kvinder, smykkede med Blomster, satte en Krans paa Statuens Hoved, opførte jublende Runddanse, holdt Hestevæddeløb og sluttede hans Fødselsfest med et muntert Maaltid. Dét var et Sværmeri, som Vittorino nærede hos sine Disciple. Vergil, Perlen blandt Digtere, endog Homers Overmand i Flid og Studium, mener han man ikke kan læse tit nok; Æneiden staar uopnaaet ved sin poetiske Flugt, ved Traadenes vidunderlige Slyngning, de handlende Personers Anstand og Holdning, det rige Kendskab til Naturen og Kunsten, den Adel, hvormed Følelserne, lige fra de blideste og simpleste til de mest ophøjede og pragtfulde, ere udtrykte, ved sin skønne Versbygning og den Smag og Kunst, hvormed det hele poetiske Apparat er anvendt. Cicero holdt han for det ypperste og ubedrageligste Forbillede baade som Taler og Filosof, som Taler, fordi ethvert Indhold fandt sin Stil og enhver Stilform sit Mønster hos ham, som Filosof, fordi han meddelte det vigtigste af Akademikernes, Peripatetikernes og Stoikernes Systemer og gav de bedste Forskrifter for enhver Stand og Stilling. Blandt Grækerne lagde han Grunden med Homer og Demostenes. Fire lærde Grækere lønnede han, for at de som Lærere ved hans Anstalt skulde udbrede Smagen for den græske Litteratur, og fire Afskrivere vare bestandig sysselsatte med at afskrive laante græske Haandskrifter til ham og hans Venner. Vittorino havde selv omtrent 40 Aar gammel lært Græsk af den berømte veronesiske Humanist Guarino, da denne kom tilbage fra sin Rejse til Grækenland. Foruden de klassiske Sprog vare Logik, Metafysik og Mate-