ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…dagogikken Som Videnskab

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
''' 112 VITTOBINO DA FELTHE. matik de Videnskaber, Musik, Malning, Dans, Fægtning og Ridning de Kunstfag, hvori han holdt Lærere ved sin Anstalt, som den voksende Mængde Disciple tvang ham til at dele i to Naboanstalter. Hvor meget end Ledelsen af disse gav ham at bestille, holdt han dog stadig offentlige og private Forelæsninger over Matematik, Astronomi, Logik, Retorik og Moral. Matematik havde han lært i sin Ungdom ved Selvstudium efter at være bleven skuffet i sit Haab om gratis Undervisning af den gerrige Matematiker Pelacani, hos hvem han for det sammes Skyld havde givet sig i Tjeneste og udførte selv det groveste Tjenerarbejde. Astronomi havde han studeret fordomsfrit nok til ikke at ville indlade sig paa Astrologien. Trods sin Lærdom og pædagogiske Takt besteg han aldrig Katederet uden samvittighedsfuld Forberedelse. Hans Foredrag var simpelt og tydeligt, uden Billeder og uden Bram, han gav ikke sjælden slaaende Karakteristikker af de Forfattere, han fortolkede, tog i sin Analyse selv de ubetydeligste Smaa-ting med og hvilede ikke, før han var overbevist om, at selv de langsomste og tungnemmeste Hoveder havde fattet alt. For at være fuldkommen sikker i sin Sag tilraadede han sine Disciple straks, naar hans Foredrag var endt, at overtænke, hvad de havde hørt, og optegne, hvad der var dem dunkelt, for at søge en ny Forklaring derover hos ham. Undertiden gav han for at prøve sine Tilhøreres Opmærksomhed og Skarpsindighed urimelige Fortolkninger til bedste og glædede sig da, naar nogen afbrød ham og imødegik ham. Lige saa alvorlig som han afviste Spidsfindighed og Stridslyst, Tidsalderens to Skødesynder, lige saa misfornøjet var han med Disciple,. der aldrig tvivlede om noget og derved efter hans Mening viste Tegn paa Ligegyldighed eller ringe