Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

114 PÆDAGOGISKE INSTITUTIONER. fattende aandelige Virksomhed i den Ytring, at det var, som om det berømte platoniske Akademi var genfødt i Mantua, hvad enten man saa hen paa Lærerne, paa Disciplenes Antal, Rigdommen paa Bøger eller den ypperlige Undervisningsmetode. Hvad den strassburgske Rektor Johannes Sturm blev for det sekstende Aar-hundrede, det var Vittorino da Feltre for det femtende, en Mønsterpædagog, der spredte Aarhundredets Dannelsesideal ud over Europa, og historisk betegnende er det, at vi i det femtende Aarhundrede finder en saadan i Italien, i det sekstende i Tyskland. XII. Medens vi i det foregaaende have set Tanker udgaa fra og Virksomhed samle sig om enkelte Personer, hos Sokrates saaledes, at Personligheden stod fuldkommen fri og saa at sige gik ind og ud af den Virksomhed, for hvilken han var Midtpunkt, hos Jesus saaledes, at han, henvendende sig til alle, dog traadte i et mere koncentreret Forhold til en lille udvalgt Skare, hos Vittorino saaledes, at der skød en organisk Institution ud fra hans Færden som Lærer og Opdrager, saa gaar der samtidig med saadanne Personer en Udviklingsrække gennem Historien, hvori den enkelte Person træder tilbage for Institutionen som Helhed, hvor denne optager Personerne i sig som virkende Elementer, der ompræges af dens Aand og blive Midler for dens Formaal. I Grækenland f. Eks. den spartanske Statsopdragelse med dens jærnhaarde Koncentration om én Tanke: Lydigheden under Statens Lov; der nævnes ingen enkelt, som særlig har været møntet ud til nogen stor Opdrager og har dannet noget særligt Centrum inden for