Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

JESUITTERNES UNDERVISNINGSVÆSEN. 115 det store Fællescentrum; men over et halvt Aartusinde hersker Institutionen som et af den spartanske Folkeaands vigtigste Redskaber og en af dens væsentligste Aar-sager. Et Modstykke dertil med en anden Tidsalders Stempel er Jesuitternes Undervisningsvæsen. Ogsaa igennem det strømmer én Tanke, en Lydighedstanke; men hvad Staten var i Oldtiden, det er Kirken i Middelalderen, Lydighedens højeste og ubetingede Rettesnor, og i Jesuitternes Virksomhed er Tanken om Kirkens Overhøjhed endog bleven potenseret ved Ordenens Følelse af at være Kirkens Garde i farefulde Tider, dens faste ■Korps til Forsvar og Angreb. Dens Opgave er ikke begrænset til at leve et stille, troende Liv i Kirkens Skød som Østerlands kontemplative og Vesterlandenes asketiske Munke, men er først og fremmest at væbne sig til Kamp udadtil for at hævde Kirken ude i Verden. I Pave Paul III.s Konfirmationsbulle 1540 hedder det: „Vide skulle alle Medlemmer, og det ikke blot ved deres første Tilsagn, men saa længe de leve, og hver Dag skulle de lægge sig paa Hjærte, at hele dette Selskab og hver enkelt deri kæmper for Gud i tro Lydighed mod Paven, vor hellige Herre, og hans Efterfølgere, de andre romerske Ypperstepræster. Og endskønt vi lære af Evangeliet, erkende i Overensstemmelse med den rette Tro og fast bekende, at alle Kristi trofaste ere underkastede den romerske Ypperstepræst som Hoved og Jesu Kristi Stedfortræder, saa have vi dog anset det for at være i høj Grad til Gavn for den større Ydmyghed i vort Selskab, for hver enkelts fuldkomne Dødelse og Fornægtelsen af vore Viljer, at vi hver for sig ved Siden af hint fælles Baand bindes ved et særligt Løfte, saaledes at vi forpligte os til, uden nogen som helst Nølen eller Undskyldning, paa Stedet, saa meget som 8*