Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

116 JESUITORDENENS OPGAVE. det staar til os, at udføre alt, hvad den nærværende eller de øvrige, i sin Tid eksisterende Ypperstepræster befale af det, der henhører til Sjælenes Fremgang og Troens Udbredelse, til hvilke Verdensegne de end ville sende os, hvad enten de ville sende os til Tyrkerne eller til hvilke som helst andre vantro, endog dem, der leve 'i de Egne, som kaldes Indien, eller til hvilke som helst Kættere eller Skismatikere eller ogsaa til hvilke som helst troende.“1) „Enhver, der i vort Selskab, som vi ønske stemplet med Jesu Navn, vil kæmpe under Korsets Fane og alene tjene Gud og den romerske Ypperstepræst, hans Statholder paa Jorden, skal efter et højtideligt Løfte om bestandig Kyskhed have for Øje, at han er Medlem af et Selskab, der fornemmelig er indstiftet for, til Fremgang for Sjælene i kristeligt Liv og Lære, til Udbredelse af Troen, at arbejde paa aandelig Løftelse ved offentlige Prædikener og Guds Ords Forvaltning, ved aandelige Øvelser og Kærligheds-gerninger og navnlig ved Børns og uoplærtes Oplærelse i Kristendom og ved at høre Kristi trofastes Skriftemaal.“2) - Om end Udtrykket „Børns og uoplærtes Oplærelse“ synes at gøre den lavere Undervisning til særlig Opgave for Selskabet, blev dog det modsatte snart Tilfældet; naar Sydtyskland undtages, have Jesuitterne saa godt som fuldstændig holdt sig borte fra Almueundervisningen for saa vidt mulig at tage hele den højere Undervisning i deres Haand og beherske den ved deres Gymnasier, Kollegier og Universiteter. I Gregor XULs „Bekræftelse og Udvidelse af Selskabets Privilegium“ 1578 prises Selskabet først for hele sin gejstlige Virksomhed, dernæst fordi det „paa *) Corpus Instit. Soc. Jesu 1702, vol. I, p. 5. 2) C. J. p. 4.