Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

JESUITTERNE SOM UNGDOMSOPDRAGERE. 117 sine Kollegier ved sine Forelæsninger baade i de skønne Videnskaber og tillige i Filosofi og Teologi rodfæster Ungdommen i gode Sæder og Videnskabelighed overensstemmende med Selskabets oprindelig fastslaaede For-maal og dets gudommelige Kald, Gud højligen til Fremme (magno cleo beneficio) og Kirken til aandelig Vinding“1). Og næsten 100 Aar efter, i 1663, øses der i en Bulle af Pave Aleksander VII. en lignende Ros ud over Jesu Selskab, „der lige fra sin Indstiftelses første Tider bestandig (med Herrens Hjælp) har arbejdet flittig og frugtbringende og endnu stadig arbejder ivrig paa at hævde den kristelige Religions Sag, fremme Omvendelsen af vantro og Kættere og besejre deres Haard-nakkethed, undervise Ungdommen i Videnskab og gode Sæder og lede Kristi trofaste ind paa Guds Buds Vej.“2) Støttede af Privelegier fra Paver, Prælater og Fyrster udvidede Jesuitterne hurtig og sikkert Kredsen for deres Virksomhed, fik et bestandig større Antal be-staaende Undervisningsanstalter aabnet for deres Indflydelse og en bestandig lettere Adgang til at oprette nye. Universiteterne modsatte sig en Tid lang den Magt, der saaledes arbejdede sig frem til Herredømmet inden for deres Mure; men Paverne fandt Midler til at bryde denne Modstand og gav først Jesuitgeneralen, senere præfectus studiorum, Studieforstanderen, eller deres Repræsentanter, Ret til at meddele Ordensmedlemmer de akademiske Grader, Betingelsen for at optræde som Lærer ved et Universitet eller konkurrere med dettes Lærere. Fra 1579 var i Følge en Anordning af Jesuitvennen Gregor XIII. kun to Timer om Dagen *) C. J. p. 89. 2) C. J. p. 226.