Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

ORDENENS MONARKISKE PRINCIP. 119 skineri, uden at give ham Overblik over det Arbejde, der udføres, som Helhed. Levende træder dette Princip frem i en „Regel“ som følgende: „Ingen af dem, der anvendes til de huslige Arbejder, maa lære enten at læse eller skrive eller, hvis han kan ét og andet, lære mere til i videnskabelig Retning, og ingen maa uden Generalens Bemyndigelse undervise en saadan; han har nok i at tjene vor Herre Kristus i hellig Enfold og Ydmyghed.“1) I Gregor XIV.s Skrivelse 1591 udtaltes det ligefrem: „Stifteren Ignatius ... har fastslaaet, at det (Selskabet) skal være monarkisk og i alle Bestemmelser (definitionibus) nøjes med én overordnets Afgørelse.“2) Grundlaget for dette monarkiske Princip er for det første Udviklingen af det Sindelag, der, som Ignatius skriver i sit Brev om Lydigheden, „i enhver overordnet med den højeste Samvittighedsfuldhed viser den guddommelige Majestæt Ærefrygt og Lydighed“3) og underkaster sig i „hellig Lydighed baade hvad Udøvelse, Vilje og Indsigt angaar“ 4); ti „det kan ikke nægtes,“ siger Ignatius, „at Lydighed ikke blot omfatter Udøvelsen, saa at man gør det befalede, og Viljen, saa at man gør det gærne, men ogsaa Dommen derover, saa at alt, hvad en overordnet paalægger og mener, skal forekomme den underordnede rigtigt og sandt“5). Det gælder om at adlyde perinde ac cadaver vel similiter atque senis baculus, „ligesom et Lig eller som Oldingens Stav“6), som Jesuitten Johan Wallis, der paa sit Dødsleje bad om sin Rektors Samtykke i, at han døde. Den øverste Genstand for denne gennem mange Mellemled van- i) C. J. p. 506. 2) 0. J. p. 149. 3) C. J. p. 644. 4) C. J. p. 375. 6) G. J. p. 647. 6) C. J. p. 875.