Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

GENSIDIG KONTROL. 121 Ærefrygt og Ærbødighed som den, der indtager den Herre Jesu Kristi Plads; i sand Lydighed skulle de overlade ham fri Raadighed over dem selv og deres Sager, ikke holde noget skjult for ham, end ikke deres egen Samvittighed, som de bør aabne for ham paa de bestemte Tider og oftere, hvis der er nogen Grund, der kræver det; de maa ikke modsætte sig ham, ikke modsige ham eller i nogen Retning lægge nogen Opfattelse for Dagen forskellig fra hans, for at de ved Enhed i Mening og Vilje og ved skyldig Underkastelse kunne bevares bedre og gøre større Fremskridt i den guddommelige Lydighed“1). Men for det andet gennemføres ved Siden af den ubetingede Lydighed tillige Tanken om alles Kontrol med alle til bedste for den monarkiske Enhed. Ti ikke nok med, at Generalen, som ogsaa paa Undervisningsvæsenets Omraade selvfølgelig er den øverste Myndighed, samler alle Traade i sin Haand gennem maaned-lige, aarlige og treaarlige Indberetninger fra Provin-cialerne, Indberetninger med nøjagtige Fremstillinger af Forholdene og Personlighederne ved Kollegierne, og gennem fjerdingaarlige og aarlige Indberetninger fra Rektorerne med Fortegnelse over og Vurdering af alle ved Kollegierne sysselsatte. Lærere, Bestillingsmænd og Disciple, saa skal Rektorerne tillige særlig indberette de Sager, „for hvilke Provincialen, uagtet han er paamindet, ikke sørger eller kan sørge, eller i hvilke de selv, efter at Provincialen har forhandlet med dem, afvige fra hans Dom; derhos skulle de tilføje, hvad Provincialen har svaret, og af hvilke Grunde de selv afvige fra ham, men skulle samtidig dog adlyde J) C. J. p. 849.