Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

126 ØVELSESBEGLER. skal staa op, og paa Afholdelsen af Øvelsen. Naar jeg er vaagnet, skal jeg holde alle andre Tanker borte og rette min Aand paa, hvad jeg vil betragte under Midnattens første Øvelse. For at fremkalde større Ærefrygt og Sønderknuselse skal jeg forestille mig et Eksempel som dette: hvorledes en Soldat staar for sin Konge i Hof-fets Midte, rødmende, angst og bestyrtet, overbevist om haard Brøde mod Kongen, af hvem han forud har nydt Velgerninger, modtaget mange og store Gaver. Eller jeg skal betænke, hvor alvorlig jeg har syndet, og forestille mig, at jeg er iført Lænker og staar folden højeste Dommer, ligesom en til Døden skyldig plejer at blive ført for Domstolen, smeddet i Jærn-lænker. Nedsænket i saadanne Tanker skal jeg klæde mig paa. Henved ét eller to Skridt fra det Sted, hvor jeg vil holde Betragtningen, skal jeg blive staaende og saa lang Tid, som et Fadervor varer, betragte min Herre Jesum med Aanden vendt mod oven, som om han var nærværende og saa, hvad jeg vil gøre, og ved en ydmyg Bevægelse skal jeg vise ham min Ærefrygt. Til selve Betragtningen skal jeg skride, snart, liggende paa Gulvet enten med Ansigtet nedad eller paa Ryggen, snart siddende eller staaende, stadig i den Stilling, hvori jeg haaber lettest at opnaa, hvad jeg ønsker. Naar jeg har faaet mit Ønske opfyldt liggende paa Knæ eller i en anden Stilling, skal jeg holde mig dertil. Jeg skal ogsaa blive paa det Sted, hvor min Betragtning flir baaret Frugt, og ikke ængstelig gaa fra Sted til Sted, indtil jeg faar gjort mig selv Fyldest.“1) Det Skrift, som saaledes viser Vej gennem Øvelserne, ender med regulæ ad sentiendum cum ecclesia, Regler for, ’) Ex. sp. S. 66.