Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

TIMELIGT GODS. 141 hele Dagen igennem. Jeg fik den ogsaa, med Undtagelse af Tiden til Meditation, til aandelig Læsning og til Angelus. For endnu mere at pine den lede Frister og oven i Købet erhverve mig Lydighedsfortjenesten gik jeg, før jeg skrev, op til selve vor Pater Rektor paa hans Stue og bad ham om i Kraft af den hellige Lydighed at befale mig at skrive hjem.“ Sluttelig beder Sønnen Faderen om et Værelse for sig i Forældrenes Hus, for at han der, saa vidt mulig, kunde fortsætte den Levevis, han nu, Gud ske Lov, saa temmelig havde lært hos Jesuitterne. „Fra nu af skal hverken nogen af Pigerne eller af mine Søstre komme ind til mig. Men min kære Mama beder jeg Dem minde om, at den hellige Aloysius aldrig saa sin fyrstelige Moder i Ansigtet. Jeg vil leve i Verden, men ikke for Verden.“1) Det er Reglen, ført over i Virkeligheden. Og Tankegangen overholdes ogsaa deri, at den indtrædende Discipel straks eller, hvis gyldige Grunde tale for en Opsættelse, i alt Fald efter et Aars Forløb skal give Afkald paa alt sit timelige Gods. Evangeliet siger ikke: Giv det til dine Slægtninge, men giv det til de fattige. Desuden skal han derved bevise, at han har frigjort sig for den ureglementerede Kærlighed (inordinatus affectus) til sin Slægt og for den ureglementerede Fordeling, der udspringer af denne Kærlighed, ligesom han ogsaa ved at afskære sig Tilbagevejen til sine Forældre og Slægtninge og til deres unyttige Ihukommelse af ham (ad inutilem ipsorum memoriam) skal holde sikrere og stadigere fast ved sit Kald.2) Men selv om man skænker sit Gods til Jesu Selskab, kunde en naturlig Kærlighed faa Raaderum, ■>) K. L. Reinholds Leben hsg. von E. Reinhold S. 5f. 2) C. J. p. 264.