Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

 KAPPESTRID. 143 ningen tjente et Middel, der maatte bidrage sit til at stille Disciplene enkelte over for hinanden. „Det vilde hjælpe til at fremme Disciplenes Studier,“ hedder det1), „om man udvalgte nogle i Kundskaber ligestillede til i hellig Kappestrid (sancta æmulatio) gensidig at udæske hinanden.“ „Dette Slags Øvelse skal Læreren ikke anse for en blot Leg eller unyttig Tidsfordriv, men som en Sag, der i egentligste Forstand skal ligge ham paa Hjærte og har sin store Vigtighed. Han skal lægge Mærke til deres Sindsstemning, vise, at han virker i begge Parters Interesse, være nedslaaet med de overvundne og ligesom triumfere med Sejrherrerne, prise disses Sejr, men dog formane dem til ikke des mindre at tage sig i Agt, og sørge med hine, men saaledes, at han indgyder dem Haab om større Held i Fremtiden.“2) „Hvem der saaledes paa rette Maade forstaar at opflamme Kappelysten, har deri den sikreste Hjælp i sin Lærervirksomhed.“3) Snart skal Læreren spørge og Medbejlerne rette hinanden, snart disse indbyrdes gaa hinanden paa Klingen, enten saaledes, at Mand staar over for Mand, eller at flere fra begge Sider styrte sig i Kampen mod hinanden, eller at en enkelt udfordrer flere Modstandere; nogle Gange om Aaret skulle endog to forskellige Klasser paa lignende Maade maale sig med hinanden. Begge Klassers bedste Disciple skulle møde op, enten i Forvejen væbnede med bestemte Spørgsmaal og Svar eller følgende den øjeblikkelige Indskydelse.4) Til Disciplene skal det stadig lyde, at „intet betragtes som ærefuldere end Aar efter andet at overgåa sine Lige i Kundskaber, og at intet agtes for skammeligere og ynkeligere end at blive ') C. J. p. 84Ö. 2) Landsh. Lehrpl. 239. 3) L. L. 280. 4) C. J. p. 1296.