Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

144 PRÆMIER. overgaaet af sine Lige“1), og det er en fast Regel, at de, der i Skolen sidde paa de forreste Pladser, ogsaa uden for Skolen skulle have den fornemste Side og de mest ansete Pladser til deres Raadighed2). „En ualmindelig Magt til at styre Drengenes Sind, hvor hen man vilde, øvede Præmier, anvendte til rette Tid og paa rette Sted.“3) Ved den store aarlige Uddeling af Præmier, der skulde henlægges til en Dag, paa hvilken den kunde finde Sted med saa stor Pomp og under saa stor Tilstrømning af Mennesker som mulig, nævnedes Sejrvindernes Navne offentlig, og en Herold (præco) kaldte hver enkelt frem med det højtidelige Tilraab: „N.N. har fortjent og vundet den første, anden, tredje osv. Præmie for latinsk eller græsk Prosa, for latinsk eller græsk Poesi osv. Gid det maa være til Lykke og Velsignelse for Videnskaben og alle vort Gymnasiums Fostersønner!“ Derpaa overraktes Præmien, og et dertil knyttet kort Digt oplæstes og gentoges om mulig straks efter af Sangerkoret. '*) I Freiburg, fortæller den tit anførte Forfatter5), fandt der hver Maaned en Præmieuddeling Sted i Skuespilsalen. I hver Klasse fik tre Disciple, der havde udmærket sig ved Flid og Sædelighed, en Belønning. Denne bestod i en lille Palmekvist af Sølv i et hvidt, blaat eller rødt Baand; men for at kunne blive smykket med det røde maatte man i Forvejen have gjort sig værdig først til det hvide og saa til det blaa. Palmerne skulde afleveres igen efter otte Dages Forløb, Baandet skulde man gaa med i Knaphullet som Ærestegn indtil næste Præmieuddeling. Hvad der saaledes finder Sted i Nutiden, nedstammer i lige Linje fra den Bestemmelse i den oprindelige L. L. 282. 2) L. L. 285. 3) L. L. 285. 4) C. J. p. 1290. 6) Erinn, S. 185.