Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

HÆDERSTITLER. 145 Ratio studiorum1'), at Rektorerne skulde lønne den Fortjeneste at have overvundet en Modstander, læst en hel Bog udenad eller udført noget lignende prisværdigt med præmiola, Smaapræmier, udredte af hans egen Kasse. Men hermed var Midlerne til at opflamme den enkelte i Kampen med de andre endnu ikke udtømte. Hver eller hver anden Maaned skulde der paa Skolen udarbejdes skriftlige Arbejder paa Vers eller i Prosa, som kunde indbringe deres Ophavsmænd Hæderstitler, hvis de stode i forreste Række, og disse Hæderstitler vare i Overensstemmelse med det sekstende Aarhundredes humanistiske Tendenser laante fra det gammelromerske Statsliv; de bekendte Rektorer Trotzendorf og Sturm brugte de samme Øvrighedstitler i deres klassiske Skoler. Diktatoren havde i Jesuitskolerne en forgyldt Nøgle hængende paa Brystet i et pragtfuldt Baand og fik sit Navn indført i en kostbart indbunden Fortegnelse. Desuden fandtes der Prodiktatorer, Prætorer, Censorer og Dekurioner, for en Del til Hjælp for Læreren ved Undervisningen. Naar Skolen (Klassen?) ved de forordnede Væddekampe deltes i to Halvdele, der som Romere og Kartaginiensere eller som Grækere og Troere stode slagfærdige over for hinanden, og hver Mand havde faaet sin Modstander udpeget, skulde disse Rangspersoner kæmpe sammen; kun undtagelsesvis maatte en blot menig stilles op mod en højerestaaende for at prøve paa at tilkæmpe sig hans Rang eller et andet Sejrstegn.2) Men der fandtes en endnu mere udvalgt Skare blandt Disciplene, dem, der optoges i de saakaldte Akademier, Discipelforeninger, organiserede for de yngste saa godt som for de ældste Klasser efter faste, oven fra givne ') C. J. p. 1286. 2) C. J. p. 1296-7. H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. III. 10