Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

146 discipel-,, akademier“. Love i det Øjemed at lægge større Pres paa de videnskabelige Øvelser1) og samtidig forhindre Lediggang og fordærvelige Vaner paa Fest- og Fridage2). Optages i dem maatte kun de, der udmærkede sig fremfor de øvrige Disciple ved kristelig Fromhed og Dyd, navnlig som Medlemmer af Mariækongregationen, foruden ved Flid og Lydighed mod Skolelovene, og i Spidsen for hvert Akademi skulde Kollegiets Rektor stille en Moderator, udvalgt blandt Lærerne eller andre Ordensbrodre. Derefter valgte Akademiet selv ved hemmelig Afstemning sin Bestyrelse, et Valg, som skulde finde Sted hver tredje eller fjerde Maaned, og denne Bestyrelse var sammensat af en Rektor, to Raadgivere og én Sekretær, hvis ikke Akademiets Størrelse gjorde flere fornødne; ti Sekretæren havde intet ringe Arbejde: han skulde føre Bog over Akademiets Medlemmer og Embedsmænd, gengive, hvad der var foregaaet ved Akademiets Møder, saaledes at han særlig nævnede dem, der havde udmærket sig, og optegne de Taler og Digte af Medlemmerne, som Moderatoren havde kendt værdige dertil; han skulde ved Slutningen af hvert Møde meddele, hvilke Øvelser der næste Gang skulde foretages, og i betimelig Tid minde dem, Moderatoren havde bestemt til at spille en Rolle derved.3) I det øverste af de to Akademier, der skulde findes ved hvert Kollegium, det, som udgjordes af Disciple fra de to øverste Klasser, Rhetorica og Humanitas, skulde Moderatoren snart holde Foredrag eller Eksamination over en udvalgt Forfatter eller Sag, snart meddele dem en eller anden mindre bekendt Forskrift af Aristoteles, Cicero eller en anden Veltalenhedslærer, snart gennemløbe en Forfatter og lade C. J. p. 1286. 2) C. J. p. 1298. 3) 0. J. p. 1323-24.