Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

2 INDLEDNING. Systemet ikke har været videnskabeligt, ikke med videnskabelig Klarhed og Ligevægt har afvejet Opdragelsens forskellige Hensyn mod hinanden. At enhver videnskabelig Bestræbelse kan misforstaas, at det ikke altid er nogen let Sag at oversætte en videnskabelig Tankegang i det Sprog, Livets praktiske Opgaver ere tilgængelige for, men at den samme Tid og Møje, det har kostet Videnskaben at naa fra Virkelighedens forvirrende Mangfoldighed til Forstaaelse af den Enhed, der som Lovmæssighed ligger bag ved de mange Livsytringer, paa ny udkræves, naar det gælder om at opspore de Stier, der føre fra Tankens almene Højder tilbage til det daglige Livs lavere, mere brogede Verden, alt det er baade sikkert og sandt; men det er ikke noget for Pædagogikken egent, det er det samme Forhold, der paa alle Omraader hersker mellem videnskabelig Indsigt og praktisk Anvendelse. Derfor er det ogsaa et ubilligt Krav, der tit stilles til Pædagogikken, og nødvendigvis maa blive skuffet, naar man forlanger et Slags Trolddom af den; forlanger, at den skal være som en Bog, man i hvert givet Tilfælde kan slaa op i, en Receptsamling med lutter Trylleformularer, der ufejlbarlig kan raade Bod paa enhver Udviklingsmangel eller Opdragelsesfejl; eller forlanger, at den gennem flittigt Studium skal kunne forvandle enhver som helst til en Opdrager og Lærer, der kan staa sin Prøve, hvor villig man end f. Eks. paa Malerkunstens Omraade indrømmer, at selv nok saa megen videnskabelig Syslen med Kunsten aldrig golden til Maler, i hvem de kunstneriske Anlæg ikke forud for al Teori spire. Det er i Virkeligheden en saadan Fordring, der ubevidst taler gennem de mange Indvendinger mod Pædagogikkens Betydning; men hvis man for Alvor vilde søge at forstaa, hvad den kan give, saa