Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

150 MUNDTLIG EKSAMEN. Studiepræfekten og to andre kyndige Mænd, der kun i Nødsfald maatte være valgte blandt Lærerne, fældede som Eksamenskommission Dom over Præstationerne. Ved den mundtlige Eksamen sendte Læreren Disciplene, tre ad Gangen, i den rette Orden, frem for Kommissionen. Eksaminatorerne kastede et Blik i den alfabetiske Fortegnelse over Disciplene og paa de vedføjede Tal for at danne sig et Skøn over de paagældendes Standpunkt og Fremskridt og lode dernæst hver af Disciplene begynde med at oplæse en Del af sit skriftlige Arbejde, rette Fejlene deri og gøre Rede for de Regler, paa hvilke de havde gjort Brud. Saa gik man over til den egentlige Eksamination i Klassens Pensum. Straks efter de tre paa én Gang fremsendte Disciples Overhøring, medens Indtrykket af den endnu var friskt, skulde Dommen over dem. fældes; men først, naar den aarlige Ferie, som fulgte oven paa Eksamenen og for de forskellige Klassers Vedkommende varierede fra én Uge til to Maa-neder, var overstaaet, blev Udfaldet meddelt Disciplene. Honoris causa stod de, der havde udmærket sig, øverst paa Listen, naar denne blev læst op for de lyttende Disciple i Aulaen (Forsamlingssalen) og i de enkelte Klasser,1) En offentlig Disputats, som Disciplene i Kollegiets højere Afdeling afholdt, satte til sine Tider Kronen paa Eksamenen. Navnlig gik de teologiske Doktordisputatser for sig paa den højtideligste Maade og det især som actus publicus ex Universa theologia, der afholdtes i Kirken, for de romerske Jesuitters Vedkommende i collegium Romanums Kirke. En bestemt Promotion i Midten af vort Aarhundrede skildres paa følgende Maade: „Koret med sit Hovedalter, der gemmer x) C. J. p. 1283-85.