Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EN DOKTORPROMOTION.
151
den indviede Hostie, var ved Hjæp af Forhæng og smagfulde Drapperier skilt fra den øvrige Del af Kirken, hvori Handlingen skulde gaa for sig. Paa en ophøjet Tronstol sad Præsidenten eller Protektoren, denne Gang den berømte Kardinal Mezzofanti, lige over for ham Defensor, noget længere tilbage dennes Professor, paa Gulvet i Mellemrummet mellem de tre officielle Opponenter Professorer af de forskellige Munkeordener, i den øvrige Del af Midtskibet en Mængde Tilhørere. Ikke mindre end 197 Teses, som han skulde forsvare, havde den unge Promovendus optaget i sit Program. Efter en glimrende Indledningstale, som vandt kendeligt Bifald, tog den første Opponent spøgefuldt Ordet: „Intravi in sylvam tuarum thesium, et statim in prima arbore hæsi“ (jeg er traadt ind i dine Tesers Skov, og det allerførste Træ har straks standset mig). Hans Indvendinger bleve med Lethed gendrevne. Den anden Opponent var strængere, men skarpest gik den tredje Opponent, en Dominikanermunk fra Sopra della Minerva, Promovenden paa Klingen, idet han angreb hans Teser de gratia (om Naaden), et Punkt, hvori Jesuitter og Dominikanere som bekendt ikke harmonere. Forhandlingerne bleve førte flere Timer igennem under stigende Interesse hos Tilhørerne; ofte gav Mezzofanti Tegn paa sit Bifald; den assisterende Professor behøvede intet Øjeblik at komme Promovenden til Undsætning, han stod sig som en Mand, og da Mezzofanti rejste sig og gav Tegn til Afslutning, ydede de tilstedeværende høje Herrer den nye Doktor deres lydelige Bifald.“1)
Idet hver enkelt gennem alle disse Forhold dreves til den højeste Anspændelse af sine Kræfter, og de in-
Erinn. S. 270-72.