Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

154 SUNDHEDSPLEJE. Hvad der ogsaa maatte udbrede Jesuitskolernes Ry, var det særlige Hensyn, der, ligeledes i Modsætning til den Tids sædvanlige Skolevæsen, toges til Disciplenes Velbefindende. „Lige saa vel som en overdreven Bekymring for det legemlige er at dadle, lige saa vel er en passende Omsorg for at bevare Sundheden og Legemskrafterne en prisværdig Ting, som alle bør lægge sig paa Hjærte,“ hedder det lige fra Begyndelsen af i Selskabets Konstitutioner1). Ved Kollegiernes Anlæggelse og Indretning skal der tages særligt Hensyn til Sundheden.2) En særlig Sundhedspræfekt skal have sin Opmærksomhed henvendt paa alle Forhold, der vedrøre Disciplenes Sundhedstilstand. Det forbydes udtrykkelig at spæge Kødet paa overdreven Maade; ti, siges der, Faste, Vaagen og lignende Bodsøvelser, der ikke holdes inden for deres rette Grænser, svække Helbreden eller gribe forstyrrende ind i vigtigere Formaal.3) Naar Sygdom ikke des mindre indtræder, skal Sygevogteren og hans Hjælpere med Taalmod og Kærlighed bære Sygeplejens Besværligheder. I den syges Nærhed maa de kun tale sagte, han skal ligge i et sundt Lokale og en renlig Seng under omhyggeligt Tilsyn af én eller i fornødent Fald af flere Læger og trøstes og oplives ved munter Tale (lætis verbis), Oplæsning og passende Besøg; tager Sygdommen til, skulle alle Husets Beboere bede for ham; nærmer Døden sig, skulle saa mange Ordensmedlemmer som muligt være tilstede for at give ham Mod og yde ham Hjælp.4) Blandt de Ting, Sundhedspræfekten skal paasé, er bl. a., at ingen arbejder over sin Evne.5) Ingen maa for Arbejdets Skyld beskære ]) C. J. p. 318. 2) C. J. p. 522. 3) C. J. p. 505. 4) C. J. p. 633. 5) C. J. p. 624.