Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

156 FERIER. lige over for hinanden staaende Katedre sade Præfekten og Underpræfekten og holdt Opsyn. Klokken gav Signal til Bøn; efter Bønnen kom Frokosten. Var denne indtaget, bleve de enkelte Delinger efter Tur førte til Legepladserne for efter 15 Minutters Forløb at blive førte tilbage til Læsesalen; der lagde de deres Bøger i Orden og bleve saa Kl. 8 førte til Gymnasiet eller Lyceet. Kl. 10 bleve de hentede igen, Tiden fra 10 til 10J/2 var viet til Rekreation, fra 11 til 12 til Privatstudium eller Undervisning i Musik, i Tegning og i nyere Sprog. Middagsmaaltidet fandt Sted Kl. 12. Medens vi spiste, læste en af Pensionærerne højt fra Katederet over for Døren. Efter Bordet rekreerede vi os indtil Kl. 2 paa Legepladserne eller i Legesalene; saa gik vi paa ny i Skole indtil Kl. 4. Derpaa fik enhver, der havde Lyst til at spise, et Stykke Hvedebrød. Indtil Kl. 5 var der saa Rekreation, indtil Kl. 7 Studium, derefter Aftens-maaltid, saa i de enkelte Læsesale fælles Aftenbøn med Samvittighedsgranskning. Kl. 9 gik vi stiltiende op paa Sovesalene og i Seng.“ I enkelte Træk afviger denne Skildring ganske vist fra den oprindelige Opdragelsesplans Bestemmelser, men Bestræbelsen efter at lade Arbejde og Hvile afløse hinanden efter en passende Maalestok have de til fælles. Ferier spillede derfor ogsaa den tilbørlige Rolle. For det første skulde Undervisningen hvile paa de Festdage, der i Følge Egnens Skik og Brug maatte fejres, men hvis Antal dog snarere skulde formindskes end forøges; ved offentlige Takkefester skulle saaledes kun Formiddagen være fri, paa blotte Bededage skulde Undervisningen slet ikke indskrænkes. Dernæst medførte hver af de store kirkelige Højtider og Skoleaarets Afslutning en længere Ferie, hvis Udstrækning voksede