Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

162 DET LATINSKE SPROG. 1763“. ]j Allerede tidlig trængte ogsaa mere verdslige Æmner sig ind, Lystspil, Farcer og Syngespil afvekslede med Bibel- og Helgenspil; allerede 1585 opførtes i München et Lystspil, 1597 den første Opera. Medens Skolekomedierne ellers i Reglen ere uddøde i det attende Aarhundrede, have de hos Jesuitterne holdt sig indtil vore Dage; i Freiburg var Opførelsen af Skuespil saa-ledes endnu hen imod Midten af Aarhundredet en Hovedfornøjelse for Disciplene og fandt Sted flere Gange om Aaret. Alle Slags dramatiske Arbejder gaves til bedste; om det saa var Operaer, manglede de ikke. Nogle Stykker vare Originaler, andre omarbejdede saaledes, at Kvinderollerne vare udskilte eller erstattede af Kor. Udførelsen, Kostumeringen og Sceneriet vilde ikke have skæmmet mangt et Teater af anden Rang. Ofte blev Magistraten og ansete Indbyggere, ja endogsaa Biskoppen, indbudne og undlode ikke at give Møde.2) Fra Skuespillene er der en naturlig Overgang til at tale om Undervisningen, i hvis Tjeneste Skuespillene jo ogsaa traadte, for saa vidt som de hjalp til at frembringe et frit Herredømme over Latinen. Og denne dannede Centrum i hele den lavere Undervisning; ti, som Pater Bekx i Aaret 1854 udtrykte sig i en Skrivelse til det østerrigske Undervisningsministerium, „eftersom det latinske Sprog er Kirkens Sprog og den kristelig© Overleverings Sprog, og eftersom Videnskabens Skatte gennem alle Tider og hos alle Folkeslag ere opbevarede i dette Sprog, og det Aarhundreder igennem er blevet uddannet i Troens og Videnskabens Tjeneste som intet andet og derfor ejer de ejendommelige, nøjagtig bestemte, ’) E. Zirngiebl: Studien üb. d. Inst. d. Gesellsch. Jesu, Leipz. 1870. S. 166. 2) Erinn. S. 134.