Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

FORFATTERBESKÆKING. 165 fuld Time hver Dag viet Læsningen af ham og i den øverste, hvor Undervisningen snævrede sig sammen om det særlige retoriske Formaal, en Time baade ved Formiddags- og ved Eftermicldagsundervisningen, medens de historiske og poetiske Forfattere under sædvanlige Forhold maatte nøjes med den ugentlige Feriedag og Lørdagen.1) Den græske Undervisning i samme øverste Klasse maatte efter hvad der var forordnet i Ratio studiorum2) „baade for Taleres, Historieskriveres og Digteres Vedkommende kun beskæftige sig med antikke og klassiske Forfattere som Demosthenes, Platon, Thu-kyclides, Homer, Hesiodos, Pindaros og andre lignende, blandt hvilke med fuld Føje den hellige Nazianzener, Basilius og Chrysostomus skulde regnes“. Det første Halvaar skulde Talere og Historieskrivere læses, kun én Gang om Ugen nogle smaa Digte; det andet Halvaar var Digterne paa Dagsordenen, og kun én Gang om Ugen behandledes Talerne og Historieskriverne. I Modsætning til Humanisterne stillede Jesuitterne sig derimod ved deres pædagogiske Beskæringer af de gamle Forfattere, baade latinske og græske. I Vergils Æneide maatte f. Eks. fjerde Bog ikke læses, fordi den skildrede Didos Kærlighed til Æneas; quædam selecta et pur gata (et renset Udvalg) er den almindelige Benævnelse paa, hvad der maa læses af Digterne.3) Forfattere, der rent havde maattet omskrives for at blive brugelige, maatte hellere helt udelukkes, som f, Eks. Terents, der ikke blot ikke maatte opføres, men heller ikke læses, den sjælelige Renhed maatte fremfor alt ikke saares. Humanisten Jacobs, som bekæmpede Frugterne af Jesuitternes Skolevirksomhed i Bayern i ') C. J. p. 1300. 2) C. J. p. 1808. -3) C. J. p. 1808.