Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

166 „Erudition“. Begyndelsen af vort Aarhundrede, siger i et Brev: „Jeg har i München haft Disciple af augsburgske og schweiziske Jesuitter at eksaminere, og aldrig har jeg truffet paa en krassere Uvidenhed. I deres Skoler gave de ikke Disciplene Autorerne selv i Hænde, men som oftest kun Afskrifter af enkelte, af dem selv omlavede Steder, hvis Forfattere de ikke engang nævnede. Saadan gik det til, at disse Studenter ikke engang kendte Horats af Navn“1). Et Krydderi paa Undervisningen, Repræsentationen for dens reale Side, som „en Gang imellem skulde bruges til at vække og forfriske Sindet uden dog at maatte træde hindrende i Vejen for Iagttagelsen af det sproglige“2/, var den saakaldte Erudition. „Paa den ugentlige Feriedag“ — siges der i Reglerne for øverste Klasse3) — „skal det for Eruditionens Skyld være tilladt fra Tid til anden i Historieskriverens og Digterens Sted at fremdrage mere fjærntliggende Ting, som Oplysninger om Hieroglyffer og Emblemer, Spørgsmaal angaaende Digtekunsten f. Eks. om Epigrammet, Epitafiet, Oden, Elegien, Epopeen og Tragedien, eller om det romerske og det atheniensiske Senat og om begge disse Folkeslags Krigsførelse, om Have væsenet og Klædedragten, om Spisesalen, om Triumfen, om Sibyllerne og andet lignende“, hvortil den landshutskeUndervisningsplan4) føjer „de pythagoræiske Symboler, Tankesprog, Ordsprog og Lignelser o. s. v., ydermere Indskrifterne paa Skjoldene, Templerne, Gravene, Haverne, Statuerne o. s. v., ligesom ogsaa Fablerne, romerske Antikviteter, mærkeligere Historier, Orakler, militære Krigspuds, berømte Fakta, !) Zeitschr. f. Prot. u. K. 1838 S. 90. 2) C. J. p. 1304. 3) C. J. p. 1303. 4) L. L. S. 136.