Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

KATEKISMUS. 167 Beskrivelser o. s. v.K, kort sagt et blandet Stofmylder „hentet fra Historien og Folkeslagenes Sæder, fra Forfatterne og den hele Undervisning“ (? ex omni doctrind)1). Det ordnende Princip i al denne spredte Mangfoldighed synes det fuldstændig overladt Læreren at finde; Undervisningsplanen giver ingen Vink derom. I Forbindelse med Repetitionen af Grammatik og Digterlæsning skulde Katekismen i alle Klasser paa øverste nær fremsiges og indøves i Hukommelsen den første Undervisningstime hver Lørdag Eftermiddag. Den sidste halve Time skulde bruges til Forklaring af Katekismen eller til en from Formaningstale2); var Lørdagen ■en Helligdag, kunde de paagældende Øvelser henlægges til Fredagen eller helt udelades3). Saaledes efterfulgtes den Paragraf i Konstitutionerne, der paabød, at den kristelige Lære skulde behandles en Dag om Ugen, saa at de yngre Disciple kunde lære den udenad og sige den frem, de ældre, hvis det lod sig gøre, forstaa den4). Den tilsigtede religiøse Aand udvikledes ikke saa meget ved teoretisk Undervisning som ved de praktisk religiøse Øvelser, der dannede det hele Skolelivs stadig tilbagevendende Islæt. Ved saa centraliseret en Virksomhed som Jesuitternes Skolevæsen var naturligvis ogsaa Undervisningsmetoden foreskreven, mest i sine Enkeltheder; Studiepræfekten skulde passe paa, at Undervisningen for hver Klasses Vedkommende holdt sig inden for sine faste Grænser, og at de nye Lærere sloge ind i de gamle Spor5). Undervisningen i latinsk Grammatik havde sin øverste, ufravigelige Rettesnor i Emmanuel Alvarus’ i) C. J. p. 1299. 2) C. J. p. 1312. 3) C. J. p. 1293. “) sciant. C. J. p. 860. 6j C. J. p. 1280.