Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

168 UNDEHVISNINGSMAADE. Grammatik, og hvis man af pædagogiske Hensyn saa sig nødsaget til at bearbejde den, skulde Bearbejdelsen godkendes af Generalen og „bevare selve Kraften og Ejendommeligheden i Emmanuels Forskrifter“1). Læreren skulde i det hele lægge større Vægt paa Forstaaelsen af Sagen end paa de blotte Ord og altid have korte Eksempler fra de bedste Forfattere paa rede Haand for straks at kunne slaa dem fast i Disciplenes Erindring2); for at Undervisningen ikke skulde faa noget tilfældigt eller uoverlagt Præg, skulde han forberede sig omhyggelig3). I Underklasserne skulde alt for Tydelighedens Skyld gengives i Modersmaalet Ord for Ord, og der maatte i nederste Klasse hver Time kun gives én ny Regel, som skulde være forstaaet til Gavns, inden man gik videre4), medens der i næstnederste højst maatte knyttes et lille Tillæg eller en kort Undtagelse dertil5); vanskeligere Ting skulde indøves flere Dage i Rad og de lettere stadig lejlighedsvis genopfriskes6), ligesom hver Klasse skulde repetere, hvad der var lært i den foregaaende7). Dagens Lektie skulde i den første Morgen-og Eftermiddagstime fremsiges udenad for Dekurionerne, medens Læreren rettede de skriftlige Arbejder, som De-kurionerne først havde samlet og afleveret til ham. Under Overhøringen satte de en Prik for hver Fejl, og Læreren skulde føre Kontrol med disse Prikkers Vederhæftighed ved i Spring at høre en og anden af Disciplene paa ny, navnlig de dovne og dem, der vare komne temmelig sent. Om Lørdagen skulde Ugens eller flere Ugers Arbejde paa samme Maade gengives publice o: for hele Klassen, og naar man var kommen >) C. J. p. 1242. 2) C. J. p. 1295. 3) C. J. p. 1294. 4) C. J. p. 1315. 5) C. J. p. 1313. 6) C. J. p. 1295. ’) C. J. p. 1292