Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

 UNDERVISNINGSMAADE. 169 med en hel Bog, kunde visse Disciple udvælges til at bestige Katedret og med en Præmie i Vente fremsige den lige fra Begyndelsen.1) I øverste Klasse, som var fritagen for Dekurionssystemet, og hvor det daglige Undervisningspensum tit var af en Længde, der umuliggjorde en samlet Husken, skulde Læreren hver Dag give et bestemt Stykke for til Udenadslæren; det an-saas for gavnligt at lade snart én, snart en anden fra Katedret fremsige større Stykker, tagne ud af de bedste Forfattere, for „at knytte Øvelse i oratorisk Optræden (actio) til Øvelsen af Hukommelsen“ 2). Var Læreren endnu sysselsat med at rette Stile, naar Dekurionernes Overhøring af Disciplene var til Ende, skulde Tiden anvendes til forskellige Øvelser af vekslende Beskaffenhed, „eftersom intet sløver unge Menneskers Flid mere end Overmæthed“3). De begyndte med, at Sætninger bleve oversatte fra Modersmaalet paa Latin og Lektien i Cicero oversat paa Modersmaalet og derfra igen paa Latin; senere blev efterhaanden de klassiske Forfatteres Stil efterlignet i Oversættelserne fra Modersmaalet, elegante Fraser excerperede, vanskelige Steder af Grammatikken gengivne, opløste Vers atter satte sammen eller nye smeddede, Digte overførte fra én Digtart til en anden, et eller andet Sted hos en Taler eller Digter eftergjort, i øverste Klasses tilsvarende øvelser desuden en eller anden Beskrivelse, af et Tempel, en Storm o. 1., forfærdiget, en eller anden Frase varieret paa forskellige Maacler, en græsk Tale iklædt latinsk Pragt eller omvendt, retoriske Figurer anvendte paa bestemte Æmner o. s. v.4). Lærerens Hovedopgave blev i Følge denne ’) C. J. p. 1295. 2) C. J. p. 1800. 3) C. J. p. 1294. 4) C. J. p. 1801 o. a.