Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

DEN VIDENSKABELIGE BETRAGTNING AF OPDRAGELSEN. 173 netop har skrevet en Afhandling om Lydigheden. Ti denne Del er det, hans Disciple have snittet ud af Opdragelsens store Opgave og organiseret til den hele Opdragelse. Det vil sige: medens Opdragelsen ellers har sit Maal i selve den, der opdrages, saa har den her sit Maal uden for ham, han opdrages slet ikke for sin egen Skyld, men forvandles til blot Redskab, og selv, hvor hans Individualitet udvikles, er det, for at den i samme Øjeblik allerede kan have opgivet sig selv. Opdragelsens Formaal, som ellers har sin Dialektik i den Maade, hvorpaa det smelter det almene og Individet ind i hinanden, mister her denne sin Dialektik, og idet Friheden lukkes ude, bliver den Hengivelse, Opdragelsens Princip fører med sig, i Virkeligheden Frugten af Tvang; Opdragelsen bliver Afrettelse af det sjælelige Liv. Det vil derfor være umuligt at grundlægge nogen Opdragelseslære paa Jesuitternes Opdragervirksomhed, og det er en Følge af Sagens egen Natur, naar dens Lovgivning bestaar i en Række praktiske Anvisninger. . Hvis det er lykkedes igennem de flygtige Skizzer, her ere tegnede af Ideernes, Personlighedernes og Institutionernes historisk udprægede Karakter, at fremkalde Forestillingen om et betydningsfuldt Problem og om en Sammenhæng dels mellem Opdragelsens forskellige Former indbyrdes, dels mellem disse Former og den almenhistoriske Baggrund, hvori de have deres Rod, saa er derved ogsaa. lagt en Grundvold for en egentlig videnskabelig Betragtning af Opdragelsen. De forskellige Tidsaldre have givet deres Erfaringer og Kampe til bedste, og gennem de kraftige Ensidigheder er et forholdsvis alsidigt Udbytte vundet. Men tænke vi os en Pædagog, der vil samle Tankerne om sin Opgave til et videnskabeligt Hele, saa kan han ikke blive staaende