Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

OPDRAGELSENS HISTORIE. 5 Opdragerlivets vekslende Begivenheder og Bedrifter malede Menneskelivet for én i nogle af dets kraftigste og mest velgørende Ytringer, og at man kunde faa sin rent menneskelige Følelse vakt, begejstres eller bedrøves, samtidig med, at man aandelig berigedes. Man vilde se sig stillet lige over for et Rundmaleri, hvis Baggrund dannedes af Verdenshistoriens store Grupper, af de forskellige Verdensdeles og Menneskeracers ejendommelige Egenskaber, af de forskellige Tidsaldres fremherskende Tilstande og de enkelte Folkeslags Tanker og Handlinger, og paa denne historisk-orienterende Baggrund vilde man se en Forgrund afteghe sig, der forfulgte alle disse Egenskaber og Tilstande og Tanker og Handlinger ind paa Opdragelsens Omraade. Man vilde se et kulturhistorisk Skuespil udfolde sig der, i hvilket den menneskelige Personlighed var Helten, der langsomt kæmpede sig frem til Anerkendelsen af sin Ret, efter at den i de første Akter kun havde været et Tal i det store Korus, de almene Magter absolut underordnet, der gave Livet dets ensartede Præg. Og kom saa den ulærde Tilhører efter en saadan Indledning paa ny ind i den pædagogiske Docents Høresal, vilde han vel finde ham sysselsat med at drage Grænserne mellem Opdragelsens historiske Hovedformer, bevæge sig med Historien fra Øst til Vest, lade den europæiske Oldtid med dens inden for den enkelte Nationalitet frigjorte Personligheder skille sig ud. fra den asiatiske Oldtid med dens Person-lighedsfornægtelse og lade den nyere Tid som Bevægelsen hen imod Menneskenaturens frie humane Udvikling arbejde sig frem af Middelalderen med dens dogmatisk religiøse Livsanskuelser. Og Farve vilde Fremstillingen faa, naar et saadant Overbliks Grundtanker førtes ud i deres enkelte Forgreninger, i de Folkeslag, hos hvilke