Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

6 KINESERNE. de havde slaaet Rod; naar man f. Eks. til en Begyndelse saa det østerlandske, Personligheden slugende Grund-præg træde én i Møde som en lige saa mekanisk som storstilet gennemført patriarkalsk Samfundsordning hos Kineserne, hvis mekaniske Livsprincip ogsaa gør Menneskelivet og Opdragelsen mekaniske. Saa saa man da Kejseren, „Himlens Søn“, Rigets Fader, staa som sine Undersaatters, sin store Families, ubetingede Hersker og Formynder, paa samme Maade som Faderen er sine Børns, en Parallel, som Lovgivningen stadig drager. Saa længe Faderen lever, ere Børnene ham underdanige, og han belønnes, hvis de udmærke sig, medens enhver Mandarin er forpligtet til uden videre Bevis at straffe den Søn, der bliver anklaget af sin Fader, fordi en Søn nødvendigvis maa være strafskyldig, naar hans Fader ikke er tilfreds med ham. Skulde et Barn krænke eller endog dræbe sine Forældre, saa træder selve Kejseren til som Dommer; alle Mandariner i Omegnen afsættes, eftersom Forvaltningen ikke kan have været, hvad den bør være, hvor sligt har kunnet gaa for sig. Forbryderen bliver sønderreven, hans Bolig tillige med Nabohusene stukken i Brand og jævnet med Jorden. Selve Naturen lærer Barnet Ærbødighed for sine Forældre. „Se til Lammet og Kiddet.“ siges der, „som knæle, medens deres Moder giver dem Die.“ Alt stilles under Belysning af Barnepligten: „At være uordentlig i sin Levemaade i det hele er et Brud paa den barnlige Pligt; ikke at være omhyggelig i Udøvelsen af sine Pligter som Øvrighedsperson er et Brud paa den barnlige Pligt; ikke at være oprigtig i Omgang med Venner er et Brud paa den barnlige Pligt; ikke at være tapper under Vaaben og i Krig er et Brud paa den barnlige Pligt.“ Ti „som Mennesket er den ædleste af alle Skabninger, saaledes