Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

180 DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI. at gøre sig dette Leds særlige Egenskaber klare, en Klarhed, for hvilken Indsigt i Livets almindelige Egenskaber danne den nødvendige Folie; ti Barneliv er jo paa én Gang Menneskeliv og dog ikke Menneskeliv. Det bliver en egen Side af Psykologien, der maa udarbejdes til Brug for Pædagogikken, Resultater af en Efterforskning, ved hvilken Kikkerten rettes mod det begyndende Sjæleliv i alle dets Forgreninger, og den gradvise Udprægning eller Artikulation af det medfødte Sjælestof iagttages og føres til Bogs. Og som enhver Livsytring aabenbarer sig tydeligst, naar man møder den i dens højest udviklede Skikkelse, hvor dens Organisation er rigest, saaledes maa ogsaa Kendskab til Sjælelivets modnede Virksomhed bruges til at kaste Lys tilbage over det endnu begyndende og sammenfoldede, naar dette skal forstaas for Alvor. Et Slags sammenlignende Psykologi maa blive til, for saa vidt som enhver iagttagen Bevægelse i Barnesjælen maa føres hen til den Tilstand eller Egenskab hos det modne Menneske, hvori den udmunder. Lad et Eksempel vise en saadan Parallel og Modsætning. En Dreng paa omtrent ni Aar fik at vide, at han havde faaet en ny lille Fætter. „Hør, véd du hvad, Moder,“ sagde han efter et Øjebliks Betænkningstid, „jeg tror egentlig ikke det med Storken, for saa kunde der jo ingen Børn komme om Vinteren, naar der ingen Storke er; jeg tror meget snarere, at Tante Anna har ligget paa Æg.“ Barnets ringe Sum af Erfaringer begrænser de Forestillinger, hvormed det opererer; derfor kan et Menneske med større Erfaring ikke lade være at smile ad det Resultat, hvortil Barnet kommer; men selve dets Opereren betegner Sjælelivets Overgang fra Fantasiens irrationelle Herredømme til Forstandens rationelle, idet Barnet