Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

MANGLENDE MAALESTOK FOR KRÆFTERNES ANVENDELSE. 185 eller nogen bevidst Erfaringsrest; derfor kan jo ingen huske sine første Barneaar. Og hvad der findes samtidig i en Barnesjæl, følges endnu ikke ad i sluttet Række, der er Huller og Spring deri, udviklede og uudviklede Kræfter grænse lige op til hinanden, Kræfter udfoldes, men Maalestokken for deres Anvendelse mangler, og næsten en Regel er det derfor, at et Barn gør langt større Bevægelser, lægger langt flere Kræfter til, end Opgaven kræver. Skal det skrive med Blyant, kommer det til at trykke for stærkt og tegne altfor grove Streger; skal det dyppe sin Pen, dypper det for dybt og kommer til at slaa en Klat; skal det lege med sit Legetøj, saa kommer det til at tage saa haarclt paa det, at det gaar i Stykker; skal det gaa, sætter det Foden i Jorden med en saadan Energi, at det falder over sine egne Ben. Hvor mange Blyant- og Griffelspidser og hvor mange Penneknivsblade kommer det ikke til at knække, hvor mange Rifler og Flænger og Bug] er smykker det sig ikke imod sin Vilje med, og i hvert enkelt Tilfælde forklarer det med fuld Føje, at det var ikke med Vilje, det kunde ikke gøre for det; alt har det nemlig en og samme sjælelige Aarsag, Mangelen paa en af Erfaringen justeret Maalestok og paa et af Øvelsen normeret Herredømme over Kræfterne. Slige sjælelige Tilstande formulere da Opdragelsens Formaal paa en ny Maade. Den skal skaffe Barnet de Erfaringer, der ere i Stand til at give' den rette Maalestok for Livet, og den Øvelse, der fører til Herredømmet over sig selv. Mon man altid f. Eks. ved Undervisningen lader dette Valgsprog gælde? Mon man ikke tit sætter Kundskaben paa anden Haand der, hvor det var muligt at anbringe en Kundskab paa første Haand ? Mon man ikke tit indpoder sine Disciple Domme, for hvilke ingen