Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

186 ERFARINGENS PÆDAGOGISKE VÆRDI. selvoplevet Erfaring danner Baggrunden hos dem, Domme om historiske Personer eller Domme om litterære Personer, som mangle det faste Fodstykke, Kendskabet til de førstes Handlinger og de sidstes Værker skulde danne, og Domme, der tit ere og komme til at staa i Strid med den uvilkaarlige Følelse, et saadant Kendskab vækker, og kunne lægge Disciple Ord paa Læben som dem, en ung Dame udtalte i Anledning af sin Religionsundervisning: „Ja, man véd jo, det er rigtigt og skal være saadan; men det er dog tit skrækkelige Ting, Gud befaler Israelitterne lige over for Indbyggerne i Kanaan.“ Naar man lod Erfaringen, Selvsynet, raade, vilde baacle de tomme, udenadslærte Domme og de ved Modsigelsen mellem Forsætning og Følgesætning forargende Domme bortfalde, og man vilde øve og udvikle Dømmekraften ved at lade den gaa selvstændigere til Værks. Den, som paa denne Maade faar Lov til at indhøste ikke blot de teoretiske, men ogsaa de praktiske Frugter af sine Erfaringer og Handlinger, vil lidt efter lidt væve hele sit Livsindhold sammen til en fast Væv og sammenarbejde sig selv til det, man kalder en Personlighed. Her er saaledes betydningsfulde Opgaver nok for en pædagogisk Psykologi, og dens Maal er ikke naaet, før den har givet et samlet, videnskabelig gennemført Billede af hele det Udviklingstrin i Menneskelivet, for hvilket Opdragelse er en' Fornødenhed. Er et saadant Billede givet, saa vil allerede deri mangt et rent pædagogisk Spørgsmaal have faaet sin simple og naturlige Besvarelse. Svaret vil ligge i selve den klare Opfattelse af det Væsen, der skal paavirkes.