Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

188 LIVETS MAAL. den Følelse, der er Opdragervirksomhedens Sjæl, og som i sin Betragtning af Barnet bestandig ser ud over det nærværende Øjeblik og overvejer, hvorhen enhver af dets Livsytringer vil føre. Saa ligger det nær ikke blot iagttagende at efterspore, hvorhen de ville føre, men tillige at ville lede deres Baner, saa at de, maaske efter mange Krumninger og Svingninger, naa til en Havn, hvor de kan bæres oppe af smult Vand. Hvad er da dette for en Havn ? Her er et almindeligt Spørgs-maal, som sætter mange Tanker i Bevægelse, inden det kan blive afgjort. Svaret maa nødvendigvis faa et forskelligt Indhold efter den Opgave, éns Livsanskuelse i det hele taget stiller éns Liv. Den, for hvem Livets Sandhed og Maal ligger i Forholdet til et vist Antal givne Læresætninger om Livet, for ham er Opdragelsens Endemaal Ankomsten til disse Læresætningers forjættede Land og Hjærtets Glæde over den Mælk og Honning, hvormed det flyder, og Opdragelsen bestaar i at give denne Følelse en urokkelig Undermuring og stille enhver Kundskab, enhver Viljespaavirkning paa Vagt omkring den. For den, hvem Livets Maal er selve den virksomme Kraft, i hvilken et Menneske fordyber sig i Livets Problemer og arbejder paa deres Løsning, stiller Opdragelsens 'Maal sig anderledes. Men i begge Tilfælde kommer der en Tid, hvor Opdrageren maa sige til sig selv: „Jeg har udspillet min Rolle“, hvad enten nu hans Myndling er naaet til det Punkt, hvortil han vilde føre ham, eller efter hans Mening er gaaet fejl af Vejen og maaske slet ikke er naaet til noget saa-dant Holdepunkt, at han kan tage sin Udvikling i sin egen Haand. Sligt viser, at Opdragelsen er et enkelt Livsmoment, der indtil en vis Grad kan og undertiden maa erstattes af andre Livsmomenter.