Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

DEN UKEFLEKTEREDE OPDRAGELSE. 193 øjne til at se den med, endnu lige saa fuld af utalte Nyheder, Og endnu bestandig vedbliver Naturen taal-modig at opdrage os i det store Universitet Universet, hvis Medlemmer vi alle ere. Ti Naturen udelukker ingen fra Immatrikulationen.“ Med sligt for Øje maa man altsaa, hvor Opdragelsens Maal drøftes, begrænse Begrebet Opdragelse paa rette Maade til kun at omfatte den bevidste Paavirk-ning, for hvilken mere udviklede Mennesker gøre mindre udviklede til Genstand, og adskille denne Paavirk-ning fra den uvilkaarlige Indflydelse, som hvert eneste Skridt i Livet stiller Mennesket under, fra det første Øjeblik, da et Indtryk gennem Sanserne grundlægger Udviklingen af dets menneskelige Væsen, indtil det højeste Øjeblik, da et Indtryk er i Stand til at vække en hel Verden af Tanker og Følelser til Live i en Menneskesjæl. Der har været Tider, hvor disse Livets ureflekteret lagte Sædekorn, der var ligesom den daglige Føde, man levede af, udgjorde saa godt som hele Opdragelsen, Tider, hvor Opdragelsen som Problem og som Kunst endnu næppe var bleven til. Naar i det gamle Sparta Børnene førtes ind, hvor Statens Borgere daglig samledes til deres tarvelige Fællesmaaltider under Kongernes Forsæde, for at indaande den opdragende Luft, der udstrømmede fra de voksnes Samtaler og Fortællinger om Fortiden og dens Bedrifter, saa var det endnu et Træk af denne den gamle Tids patriarkalske Opdragelse. I vore Dage er man, i alt Fald i de højere Kredse og Klasser, kommen saa langt bort fra denne patriarkalske Sammensmeltning af Liv og Opdragelse, at man maaske snarere netop paa Opdragelsens Vegne føler sig fristet eller kaldet til at sende Børnene bort fra de Steder, hvor de voksne ere samlede i Selskaber H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. III. 13