Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DIFFERENTIERING AF OPDRAGELSENS MAAL.
195
eller i magtesløs Trældom kun bliver et Ekko af hans Tanker og det tilmed et Ekko, der tit kun gengiver Ydersiden af dem, kun Ordenes Fald, ikke Tankernes Dybde. I saadanne Tilfælde, som jo ogsaa kunne indtræde paa Opdragelsens Omraade, har Herredømmet og Overlegenheden med al sin berettigede Myndighed ikke virket opdragende, for saa vidt som Opdragelse væsentlig er Frigørelse af de Kræfter, hver enkelt Personlighed bærer i sig; Autoriteten har lagt sin tunge Haand over Menneskelivet og kuet dets Vækst. Overalt, hvor dette sker, har et Fejlsyn paa Opgaven gjort sig gældende, fordi det direkte Forhold til Livet har været lukket ude fra den opdragende Paavirkning og end ikke været tilstede som dens Maal.
Paa hvert af Opdragelsens enkelte særlige Enemærker er der dernæst et Spørgsmaal at stille om det pædagogiske Maal. Hvor vidt skal f. Eks. det intellektuelle Livs Udvikling være naaet, og hvilken Kundskabsmasse, hvor stort et Dannelsesmateriale skal den unge have med som Ballast, naar han sendes ud i Livet paa egen Haand? Med andre Ord: mod hvilket Maal skal Skoleundervisningen styre? Psykologisk og socialt, ud fra Individets Rækkeevne og ud fra Samfundsforholdenes Krav maa Svaret motiveres: ti det forstaar sig af sig selv: Skolen kan ikke løse sin Virksomhed ud fra Forbindelsen med det virkelige Samfund, men maa bestandig have det for Øje, hvad enten den lige over for det følger i dets Kølvand eller gaar imod Strømmen. Derfor maa det, naar Skoleundervisningens Maal skal afstikkes, først bestemmes, hvilket det rette Forhold er mellem Skolen og det bestaaende Samfund: om Skolen skal afspejle Samfundsordningens Leddeling og fastslaa et forskelligt Maal efter Disciplenes 13*