Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
HVAD ER DANNELSE?
forskellige Livsvilkaar og det forskellige Samfundslag, hvortil de høre, eller om Skolen skal have sin Rettesnor i et fælles Dannelsesideal, der inden for Skolens Omraade udvisker Samfundsmodsætningerne og stiller alle paa lige Fod, sætter Grevens Søn paa Bænk sammen med Daglejerens. Her maa der saa gaas dybere til Bunds, hvis Forhandlingen derom skal faa videnskabelig Holdning. Dannelsens Begreb maa stilles Side om Side med Begrebet om den historiske Udvikling, og det maa drøftes, hvorledes Dannelsen laaner det Indhold, ved hvilket den former Personlighederne indvendig og udvendig, fra historisk foreliggende Livstrin, hvis mest gennemarbejdede Repræsentant Dannelsen til enhver given Tid netop er. Hvad er da Dannelse, og hvem er dannet? Dette Spørgsmaal, der er lige saa vanskeligt at besvare som let at stille, kræver en omfattende Behandling, før Undervisningens og Skolens Maal kan fastsættes. Maaske man ved at gaa den indirekte Vej kunde lette Besvarelsen; Lyset falder jo altid stærkest ind over en Ting, naar det udstraaler fra dens Modsætning. Hvis man stillede Dannelsens Begreb som det endnu ubekendte x i Centrum og rundt om som Periferi lod de forskellige Punkter lejre sig, der angive, hvad Dannelsen ophæver eller fornægter, saa vilde disse Modsætninger med deres Radier pege ind imod Centrum og fra forskellige Sider paapege og udhæve det. Hele det uvilkaarlige Driftliv i Mennesket, Lidenskaben som raa Selvhersker over Ord og Handlinger, alt det, som uvilkaarlig fremkalder Forestillingen om et vildt Dyr, der ikke har bøjet sig under noget Aag, men svulmer i sin Naturs utæmmede Kraft, det kogende og glødende, der sætter den egentlige Damp under Kedlen, udgør saaledes fra første Færd en Mod-