Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

SELVBEHERSK., FORMNING, SAMARBEJDETH., LIVSORIENT. 197 sætning til Dannelsen. Saa bliver Dannelsen altsaa en Selvbeherskelse. Alt det kaotisk uklare, der bryder frem ligesom Taagemasser uden Maal og Grænse eller som et strømmende Vælds vilde Jagt ud over alle Bredder: Tankernes elementariske Fosterbevægelser, medens de endnu genialt røre sig i det halvt ubevidstes Moderskød, Følelsernes formløse Livsytringer — udgøre en anden Modsætning til Dannelsen. Dannelse bliver altsaa kunstnerisk Formning af Livsindholdet. Det springende og ujævne, det uligelige i Dommene, Blindhed i én Retning parret med Skarpsyn i en anden, den skarpe Kløft mellem dyrkede Strækninger og Hedestrækninger inden i Mennesket, de store Huller og de bratte Modsigelser, som Manglen paa indre Sammenhæng er Aarsag i, danner en tredje Modsætning til Dannelsen. Dannelse er altsaa Saiijmenarbejdethed. Den aandelige Holdningsløshed, der fuldstændig savner en Maalestok til Vurdering af de forskellige Livsom-raaders Fremtoninger og paa én Gang overtroisk klynger sig til det umotiverede og vantro afviser det sikrest motiverede; det Fremmedliv i Tilværelsen, der lader et Menneske stirre med tomt Blik paa det væsentlige uden at skimte dets Kærne og fyldes og begejstres af den grelle Tilfældighed; den Uvidenhed, for hvilken Grundpræget i Livets Hovedformer eller Hovedled er en lukket Bog, alt sligt er en fjerde Modsætning til Dannelsen. Dannelse er altsaa den i Livet orienterede Evne til Værdisammenligning. Ved saaledes at fortsætte med at stille Modsætningerne sammen, naar man lidt efter lidt til Bestemmelsen af det positive Indhold i Dannelsen og til Begrebets Afgrænsning. Og idet man derpaa tager sit Udgangspunkt i selve Menneskenaturens begrebsbestemte Væsen, saa vokser ogsaa