Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

DRIFTLIVETS OPDRAGELSE. 201 Viljens lydige Tjener let og redebont skal udføre alt det Arbejde, det som Mekanisme kan udføre“ (Huxley). Der maa da udfindes Øvelser, som i ordnet Rækkefølge tage det hele Muskelsystem under Behandling for at forbinde Styrke i Bevægelserne med Herredømme over denne Styrke, Kraft med Skønhed; Gymnastikken bliver altsaa et væsentligt Middel for Opdragelsen. Idet Legemet nu fungerer som Mekanisme, eksisterer det samtidig som en Organisme, hvis Trang til Selvopholdelse og Selvfornyelse lægger sig for Dagen i Drifter, d. v. s. Tilstande, der ved Manglen paa indre Ligevægt fremkalde Handlinger, hvorigennem hos det sunde Individ denne Ligevægt kan oprettes. Drifternes Tilfredsstillelse maa være et Problem for Opdrageren. Ved stadig at stilles over for nubem pro Junone vil Driften ægges til en Højde, paa hvilken den som en tyrannisk Lidenskab skaffer sig en voldsom Tilfredsstillelse. Eller ogsaa kan Driften, naar den dødes af Mangel paa Næring, drage selve den Side af Menneskenaturen med sig, for hvis Trang den har været Udtryk, saaledes som f. Eks. den Trang til at forstaa, der vælder frem i Børns Drift til idelig Spørgen, kan trænges helt tilbage, naar Barnet bestandig afvises. Men ogsaa fra et andet Synspunkt maa Opdrageren have Øjet aabent for Driftbevægelserne i sin Myndling, nemlig for saa vidt som Drifterne ere i Stand til at udspringe af en abnorm, sygelig Tilstand, der maa modarbejdes, hvad enten det kan ske paa direkte eller paa indirekte Maade, og altsaa først maa erkendes. Opdragerens Virksomhed spiller her over i Lægens. Og pulsere Drifterne med sunde Slag gennem den paagældendes Liv, saa at „han ikke er nogen forkrøblet Asket, men fuld af Liv og Ild, saa maa hans Lidenskaber dog være opdragne saaledes, at de bøje sig