Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

CM FORESTILLINGSLIVETS OPDRAGELSE. under en stærk Vilje,“ en Vilje, der paa én Gang har sin levende Kraft i det naturlige Driftliv og behersker det ved åt lade det indgaa Forbindelse med højere Kræfter i Mennesket. Fra Opdragelsens Side svarer hertil den rette Forening af Selvstændighed og Afhængighed, af Ansvar og Lydighed. Opdragelsen bliver her til Disciplin. Men idet Viljen efterhaanden skal faa sine Motiver i Personligheden selv, peges der videre, ind imod hele den Forestillingsverden, der rører sig i Mennesket. Opdragelsen faar her en Opgave, der strækker sig fra Modtagelsen af det første Sanseindtryk til det Punkt, hvor „Forstanden er en klar, kold logisk Maskine af samme Kraft i alle sine Dele og af elastisk Beskaffenhed, i Stand til som en Dampmaskine at anvendes til ethvert Slags Arbejde og til lige saa vel at spinde Aandens Traade som smedde dens Ankere“. Denne vidtstrakte Opgave deler sig i forskellige Grene: forst Udviklingen af Sanselivet, med en Evne til hurtige og skarpe Indtryk som Formaal; saa Udviklingen af Forestillingslivet eller Indbildningskraftens Virksomhed, med en ordnet Sammenkædning af disse Indtryk for Øje; endelig Udviklingen af Forstandslivet med dets begrebsdannende Bearbejdelse af Forestillingerne, dets Bomme og dets Slutninger. Og idet Forestillingerne skulle udformes og fastholdes i Erindringen, træder Sproget, deres lydmalede Afbillede, til- og knytter hver enkelt Forestilling til et bestemt Ord, hvorved Mennesket tillige bliver i Stand til at sende sine Forestillinger ud fra det Fødested, de oprindelig have i dets Aand, og overgive dem til et andet Menneske, saaledes at Sproget bliver Middel til et Samarbejde mellem Menneskene, der giver Forestillingernes Verden dens rige Indhold og dettes klare Ordning. Altsaa maa Opdragelsen,