Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

8 KINESERNE. hyllet i de bedste Tøjer, den nyfødte Pige svøbt i Pjalter, og naar en Fader bliver spurgt om Tallet paa sine Børn, regner han i sit Svar kun Sønnerne med. Sjelden lære Pigerne noget, fra det tiende Aar maa de ikke længer forlade Huset, „Huset er Kvindens Fængsel,“ og tyve Aar gamle skal de giftes. Medens en Mand ustraffet kan mishandle sin Hustru, saa faar en Kone, der mishandler sin Mand, hundrede Slag med Bambusrøret; ti Stokken er et Tugteredskab, der anvendes fra øverst til nederst i Samfundet, kun at de, der har naaet det første Lærdomstrin; har den Forret at faa Stokkeprygl af særlige, fornemmere Mandariner. Antallet af dem, der i Kina hellige sig til Videnskaberne, er større end i noget andet Land paa Jorden. Videnskabsdyrkerne danne den første og mest ansete Klasse i Folket, civile Statsembeder og Øvrighedsposter ere dem forbeholdte, og naar Mandarinerne hvert Aar forsamle sig i Provins-hovedstæderne for paa Kejserens Fødselsdag at bringe ham deres Tilbedelse ved hans Alter, indtage de civile Mandariner Hæderspladsen mod Øst, medens de militære maa nøjes med den ringere Plads mod Vest. Saa stor er Ærbødigheden for Videnskaberne hos Kineserne, at de ikke forsætlig træde paa noget skrevet eller trykt. „Man lærer stedse noget, hver Gang man aabner en Bog,“ hedder et Ordsprog hos dem. Respekten for Lærdommen i Forbindelse med den absolutte Hersken fra oven finder sit Udtryk i de strængt gennemførte Statseksamener, ved hvilke de, der skal prøves, blive indelukkede mellem Mure og Skildvagter i Værelser, hvis Døre forsegles med det offentlige Segl. Hvilket Ansvar der paalægges Eksaminatorerne, ses deraf, at endnu i 1850 en høj Embedsmand i Peking blev halshugget, fordi han havde begunstiget én ved Eksamenen. Men For-