Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

206 OP DBAGELSESINSTITUTIONEB. Indtryk det én Gang har faaet, om det end nok saa meget selv vil, end sige efter en andens Befaling.“ XVI. Enhver Virksomhed, som paa én Gang omfatter en Mængde Menneskers fælles Interesser, uddanner sig med en vis Nødvendighed til en Institution, der varetager den paagældende Interesses Tarv og samler og bearbejder alt det Materiale, som kan oplyse og tjene den. Og disse Interesser og deres Institutioner udvikle saa igen Personligheder, i hvem de saa at sige leve personliggjorte. Saadanne Brøndpunkter har da ogsaa Opdragelsen. Familielivet danner en saadan naturlig Opdragelsesinstitution; Ordet Forældre betegner jo Mennesker i Forhold til deres Børn, Mennesker med et naturligt Kald til Omsorg for disse, noget, hvortil allerede Dyrenes Liv viser hen, et Kald, der altsaa udspringer af selve Naturordningen og, for at bruge en darwinsk Tankegang, fremmes derved, at netop de, der kräftigst udøve det, snarest beholde deres Børn. Naar det saa først er drøftet, under hvilke kulturhistoriske Forhold Tanken om en saa omfattende Opgave som den egentlige Opdragelse er mulig, maa det afvejes, hvad der forpligter og hvad der berettiger Forældre til at tage den i deres Haand. Eftersom Forældre i Egenskab af Opdragere kun staa som Midler til deres Børns Udvikling, maa der trækkes en Grænse imellem det Punkt, hvor deres Ret endnu bestaar, og det, hvor den er hørt op. Forældrenes Ret maa vejes med Barnets Ret og med Samfundets Ret som dets Repræsentant. Opdragelsen er jo, som tit fremhævet, en Kunst, og enhver Kunst kræver et naturligt Talent for at udøves