Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

FORÆLDRE SOM OPDRAGERE. 207 paa rette Maade. Er der Grund til at tro, at Opdrager-talentet findes udbredt efter en større Maalestok end andre, f. Eks. Talentet til Maler- eller Billedhuggerkunsten? Dette maa afgøres ved en Undersøgelse af, hvorvidt Opdragertalentet er Udtryk for en mere almen Side af Menneskenaturen end de andre, og hvor stor den Magt er, med hvilken Livet presser Evnerne hen netop i den Retning. Fra denne Side set er Opdragelsen da en særlig Gennemførelse af Evnen til at omgaas Mennesker, en Evne, som faar sin tidligste Udvikling gennem Barnets Afhængighed af sine Omgivelser, ledes videre gennem alle de Følelser, hvis fremherskende Indhold er Sympati, og faar sin Fuldendelse gennem den modne Personligheds overlegne Forstaaelse af Menneskelivet og Herredømme over sig selv. Og i Forældres naturlige Kærlighed til deres Børn ligger en Spændkraft, der gør Opdragelsen til noget magtpaaliggende for dem og samler de for Haanden værende Evner om den. Sligt kunde tale for Muligheden af Opdragertalentets almindelig udbredte Tilstedeværelse, og hvor det modsatte synes at være Tilfældet, kunde det maaske ligge i, at der gjordes for lidt for at bringe dette Talent til Erkendelse af sig selv, sit Formaal og sine Virkemidler. Ethvert Talent er jo udsat for at visne bort, naar det savner Røgt og Pleje. Der maatte altsaa udfindes en Maade, paa hvilken Opdragervirksomheden kunde blive et Forældrene bekendt Farvand, hvor de vare hjemme og øvede baade i at styre fremad for Medbør og krydse op for Modvind, saaledes at ikke en dunkel Erindring om deres egen Barndom og den Maade, hvorpaa de dengang selv bleve behandlede, blev deres eneste Vejledning ved deres Børns Opdragelse. Det er altid farligt at vente med enhver