Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

208 BØRNEHJEM. som helst Forberedelse til en bestemt Virksomhed, indtil denne staar lige for Døren og man skulde være rustet med Erfaringer og klare Tanker for at fyldestgøre dens Krav. Hvor mange Børn ere ikke døde spæde, fordi deres Forældre ingen Forestilling have haft om, hvad en rigtig Behandling af dem vilde sige? Og hvor mangen Yngling har ikke faaet ubodelige Brøst for hele Livet, fordi hans Forældre ikke anede, hvilke Fristelser han muligvis kunde bukke under for? — Men derhos er der jo Tilfælde, hvor det er Forældrene en Umulighed at varetage deres Børns Opdragelse, fordi f. Eks. Kampen for Udkommet lægger Beslag paa hele deres personlige Arbejde. Hvor mangen en Fader er der ikke i de lavere Samfundsklasser, som gaar til sit Arbejde, før Barnet vaagner om Morgenen, og kommer hjem, efter at det er gaaet i Seng? Og hvor tit er ikke ogsaa Moderen holdt i en lignende Afstand fra Opfyldelsen af sine Moderrettigheder? Under slige Omstændigheder afføder et velordnet Samfund Institutioner, der kunne træde, i Moderens Sted hos det lille Barn og give det et Hjem og et Tilsyn, som det ellers maatte savne. Saa maa altsaa den hensigtssvarende Indretning af det Slags Børnehjem tages under Overvejelse. Eller ogsaa ere Forældrene maaske døde, og Børnene staa ene i Verden, alene overladte til det Samfunds Omsorg, i hvilket cle ere bievne til. Hvorledes kan dette nu bedst indfri denne sin Forpligtelse? Mon ved Oprettelsen af Vajsenhuse, der samle de forældreløse Skarer inden for deres Mure, ordne Samlivet mellem dem til en lille Stat i Staten og præge hele deres ydre og indre Liv med Stemplet „Forældreløse“? I saa Fald maatte der først i Tanken opbygges et Mønster af et Vajsenhus, grundlagt paa Erfaringer og