Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

210 ABNORME BØRNS OPDBAGELSE. døve i Barnets Natur op af dets Uimodtagelighed, hvis det er en Forstokkethed, der er Tale om at bryde, eller bygge det faste og kærnefulde op i Barnet, hvis det er en magtesløs Afhængighed af øjeblikkelige Indskydelser, det gælder om at overvinde. En Opdragelsesanstalt med et saadant Formaal faar da en egen Farve udbredt over hele sin Husorden, og det almindelige Billede af en Opdrager maa nuanceres for at kunne afbilde den Personlighed, der i alle Maader skulde være sin Opgave voksen som en saadan Anstalts Leder. —: Vare hei- visse Sider af Menneskenaturen med en sygelig Voldsomhed stormede ud over deres rette Grænse,, saa kunde Forældrenes Afmagt over for Barnet i andre Tilfælde udspringe af en for tidlig Standsning i hele dets Udvikling, saaledes at Sanseorganernes Evne til at fungere og det vilkaarlige Herredømme over Bevægelserne var mer eller mindre forkrøblet, samtidig med at de sjælelige Kræfter ikke vare naaede ud.over et vist Lavmaal. Endnu mere end ved en normal Opdragelse bliver det her Opdrageren vanskeligt at gaa ned til Barnets ufuldkomne Standpunkt og tage fat med det netop der, hvor det befinder sig. Og dog maa dette lige saa vel her være Princippet som ved al anden Opdragelse, saa at en Idiotanstalts Opgave bliver en Gennemførelse heraf ved Udfindelsen og Anvendelsen af Midler, der svare paa rette Maade til Aandssvaghedens mange Grader. — Som det her gælder om at udvikle noget forkrøblet og rudimentært, saaledes gælder det i andre Tilfælde om at erstatte noget manglende og hjælpe en Brøkdel af en Organisme til saa vidt muligt at virke med den hele Organismes Kraft. Hvor bestemte Sanseorganer ere ude af Stand til at fungere, maa en særlig Opdragelse lægge an paa at udvide de øvrige Sanse-