Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

OPDRAGELSENS UDSTYKNING. 211 organers Rækkeevne paa alle Punkter, hvor de kunne overtage noget af den Orienteringsrolle over for Livsfænomenerne, som de manglende Sanser ellers ere bestemte til at spille. Saaledes maa det blinde Barn jo væsentlig lære Genstandene at kende gennem de Egenskaber, Følelsen og Hørelsen kunne opfatte, og den ved al Undervisning nødvendige, men her, bogstavelig taget, umulige Anskuelighedsmetode bestaa i at stille Barnet i et nært og virksomt Forhold til disse Egenskaber. Ved de Genstande, der som Tegn skulle føre Barnet paa anden Haand ind i Forestillingerne om Livet, maa saadanne Egenskaber skaffes til Veje, hvis de i Forvejen mangle; blot synlige Bogstaver eller Landkort ere f. Eks. ikke nok. Institutter for blinde og døvstumme maa derfor virke med et ganske eget Opdragelses- og Undervisningsapparat for at bringe et normalt Menneskeliv ud af de mange abnorme Forudsætninger. Selv hvor Forældre ikke helt tvinges til at fraskrive sig deres Børns Opdragelse, ville de under civiliserede Forhold i Reglen føres til at udstykke den og fordele den paa forskellige Hænder, fordi Opdragelsen er gaaet over til at blive en Kunst. Allerede rent naturlige Forhold kunne lede til en lignende Brug af fremmede Kræfter. Moderen, der ikke i ét og alt er i Stand til at sérge for sit Bams Pleje, maa jo have en Hjælp ved Siden, der kan udfylde hendes Virksomhed. Hvad enten det er en Amme eller en Barnepige, er det klart, at man ved Valget af en saadan Medhjælp ogsaa maa have Opdragelsen for Øje og gøre sig Rede for, hvor uendelig mange uudslettelige Spor en forfejlet Paa-virkning i den Alder kan efterlade i et Barns Sjæl. Det vikle derfor være i sin gode Orden, om der i et 14*